Arkiver: Aktiviteter
6.1 Hjemmeopgave – (for)underlig fødevarekemi – før eleverne skal lave poster
Lyt til denne podcast om ‘(For)underlig fødevarekemi´ af biologen Lone Frank som arbejder som er videnskabsjournalist
5.2 Dyrk jeres egne svampe på gymnasiet
I skal dyrke jeres egne svampe på gymnasiet
5.3 Svampeekskursion
I skal på ekskursion og lære at identificere nogle af de mest almindelige svampe, der findes i danske skove.
3.1 Energitab i fødekæden
Energitab i fødekæden som argument for at vælge vegetabilsk frem for animalsk baseret kost.
5.1 Produktion af havreyoghurt – fremtidens mad? Bioteknologi
Lav havreyoghurt og udforsk dens rolle i fremtidens bæredygtige madkultur
4.15 Fotosyntese og carbonkredsløbet
Koblingen mellem fotosyntesen og carbonkredsløbet.
4.6 Øvelse med strålingsbalancen
2.9 S-og P-bølgehastigheder i en slinky
Forsøg hvor eleverne undersøger hastigheder af s- og p-bøjer igennem lange fjedre (slinkys).
2.2.1 Hjemmeopgave til ‘Løb og beskriv et karbohydrat’
3.1.1 Hjemmeopgave til ‘Energifordeling i din McDonalds menu’
4.3.1 Hjemmeopgave til ‘Madproduktion – Karsefrø og vækstbetingelser’
NV-eksamen
Hvordan går du til eksamen og hvordan bliver du bedømt
6.3 NV-eksamen
Hvordan går du til eksamen og hvordan bliver du bedømt
NV-eksamen
Hvordan går du til eksamen og hvordan bliver du bedømt
Produktion af poster
Videregivelse af viden i kort og præcis oversigtsform.
Produktion af poster
Videregivelse af viden i kort og præcis oversigtsform.
8.4 Vækstforsøg med mikroorganismer
Elevdesignet eksperiment med mikroorganismers vækst ved forskellige temperaturer
Arbejdsark knæklys
I dette arbejdsark undersøger eleverne hvordan man læser strukturformler i kemi. De ser på molekylerne fra knæklys-øvelsen
Produktion af poster
Videregivelse af viden i kort og præcis oversigtsform.
NV-eksamen
Hvordan går du til eksamen og hvordan bliver du bedømt
4.7 Geotermisk energi
Kan vi bruge geotermisk fjernvarme til gymnasiet?
6.2 Biologiposter – Din sunde klimavenlige ret
Du skal lave en poster, der giver dig et klart overblik over alle de aktiviteter, du har lavet indtil nu i biologidelen, og viser, hvordan aktiviteterne hænger sammen med det overordnede emne ‘Bæredygtig mad’.
4.2. Kemiske reaktioner og afstemning
Øvelse om at afstemme reaktioner
4.4 Hvad er dit klimaaftryk?
Du skal beregne dit klimaaftryk med en klimaberegner
4. 1. DEMO af forbrændingsreaktion
Illustration af en forbrændingsreaktion
3.3. Brænd en peanut
Eksperiment om bestemmelse af brændværdi for en fødevare
4.6 Artikellæsning
Hvordan redegør man?
4.5 Solceller på gymnasiets tag
Hvor meget af gymnasiets energiforbrug kan dækkes af energi fra solceller?
4.4 solcelleenergi
Hvordan udnytter vi solens energi?
4.3 Drivhuseffekten
Hvordan fungerer drivhuseffekten og hvad er varmestråling?
4.2 Albedoforsøg
Feltarbejde
Arbejdsark til fedt og sæbe
Arbejdsark med opgaver, hvor eleverne skal arbejde med strukturerne af fedtstoffer
3.12 Forsøg: Hvordan kan man få mad til at holde sig uden et køleskab?
Forsøg, hvor du skal få fødevarer til at holde sig længst muligt ved hjælp af syltning
3.1b Hvordan forstår man en stregformel?
Eleverne lærer at tegne en stregformel.
3.1a Hvordan læser du en kemisk formel?
Kompendium til at læse et kemisk formel
Hvordan får man sprit (destillering)?
Eleverne lærer at samle en destillationsopsats og destillere derefter på deres egen mæsk
3.6 Hvor rent er mit vand?
Eleverne smager sig frem til om de kan bestemme hvor rent vand er? Der undersøges desuden uden om alle elever kan smage det samme?
3.5 Hvor ren er min sprit?
Eleverne undersøger deres eget fremstillede sprit ved pyknometri
4.1 Solens energi
Solens energilagring på jorden
3.4 Hvordan får jeg sprit (Destillering)?
Elever lærer at samle en destillationsopsats og destillere på deres egen mæsk
8,6 Beregninger af biogasproduktion
Efterbehandling og beregninger af biogasproduktionen
8,5 Artikellæsning
Hvad vil det sige at redegøre?
8,4 Vækstforsøg med mikroorganismer
3.3 Hvordan får jeg sprit (gæring)
I dette forsøg skal eleverne sætte deres egen gæring over. De skal bruges deres mæsk ved næste forsøg
3.1 Hvordan laver man knæklys?
Eleverne prøver i dette forsøg at lave deres egne knæklys. De undersøger hvilke farver af knæklys de kan lave.
3.1 Hvordan laver man sæbe?
Eleverne fremstiller deres egen sæbe ud fra dagligdagskemikalier.
4.3 Hvordan kan vi bedre sikre os mod katastrofer i fremtiden
Eleverne arbejder med hvordan andre lande laver jordskælvssikring og hvordan de selv kan forberede sig på kriser i Danmark.
4.2 Planlæg en info-kampagne eller din studietur
Eleverne skal planlægge en info-kampagne om jordskælv eller tsunamier- eller de skal planlægge en studietur for deres klasse til et jordskælvsudsat land
4.1 Hvad skal din viden bruges til?
Eleverne skal overveje: “Hvordan vil du hjælpe andre med at overleve et jordskælv eller en tsunami?”
3.2. Forbrændingsreaktioner
Eksperiment om ilts betydning for forbrændingsreaktioner
3.1. Figurer energi i kosten
Gennemgang af energiomsætning i kroppen set med kemiske øjne.
2.18. Figurer protein
Kan bruges til gennemgang af opbygning og nedbrydningen af proteiner
3.5 Læseøvelse- Verdens første seismometer
Lad eleverne læse en artikel om verdens første seismometer fra Kina og overveje hvordan det apparat kan have virket og hvilke anvendelser det kunne have haft.
1.3 Brug af fagord i nyhedsmedier om jordskælv og tsunamier
Eleverne skal undersøge hvilke ord der bruges af nyhedsmedier, når de rapporterer om jordskælv og tsunamier.
1.2 Ord og fagord om jordskælv og tsunamier på Sociale Medier
Hvilke ord bliver der brugt på sociale medier, når der lægges billeder og videoer op om jordskælv og tsunamier
1.1 Introduktion og billedcollage
Aktiver elevernes for-forståelse vha. billedcollager
3.4 Jordskælv i Danmark
Gruppearbejde med læsning og tolkning af informationer om jordskælv i DK
3.3 Triangulering af epicenter
Find epicenteret vha. passer og lineal på et landkort ud fra seismiske målinger fra tre målestationer.
3.2 Undersøg rystelser vha. mobiltelefonen
Kan man måle med en mobiltelefon, hvor kraftige rystelser der kan laves i en bordplade?
2.8 s- og p-bølger igennem elevkæder
Klasseøvelse hvor eleverne selv prøver at lave s- og p-bølger igennem rækker af elever og efterprøver, om p-bølger er hurtigere end s-bølger
4.3 Madproduktion – Karsefrø og vækstbetingelser 2×90 min
Du skal dyrke karse
4.2 Hvorfor er rødt kød dårligt for miljøet?
Du skal se en kort video
4.1 Er din og gruppens aftensmad klimavenlig?
I skal beregne, om jeres aftensmad er klimavenlig
4.1.1 Hjemmeopgave til ‘Er din aftensmad klimavenlig´?
Vej din aftensmad i gram
3.5 Blodsukkerbalancespil
Gruppen skal tegne en graf over blodsukker
3.4 Hvad ved du om sukkersyge?
Multiple choice om blodsukker
3.3 Blodsukkermåling på 4 testpersoner
I skal måle blodsukker og lave spil
3.3.1 Hjemmeopgave til ‘Blodsukkermåling på 4 testpersoner’
Du skal tegne og skrive
3.2 Tegn fordøjelseskanalen
Du skal tegne fordøjelseskanalen og polysakkaridernes nedbrydning
3.2.1 Hjemmeopgave til ‘Tegn fordøjelseskanalen’
Lektie
3.1 Energifordeling i din McDonalds menu
Du skal beregne energifordeling i en McDonalds Menu
2.5 Tegn et Fedtstof
Tegn fedtstoffer
2.4 Byg et protein med din makker
Byg proteiner med piberenser og perler
2.2 Løb og beskriv et karbohydrat
Lær at tegne og beskrive karbohydrater
16. Carbonkredsløbet med kemiske formler – afslutning
I har lært om kemiske reaktioner, der frigiver CO2 fanger CO2 og power to X reaktioner. Nu skal I finde ud af, hvor disse reaktioner sker i carbonkredsløbet.
15. Power to X og CO2 fangst – reaktioner
Få et overblik over nogle power to X og CO2- Fangst – reaktioner.
13. hjemmeopgave
CO2 fangst sker ved en kemisk proces, hvor CO2-molekylerne vaskes ud af røggas, og bindes i en væske.
Se hjemme kort video der forklare processen.
12. Elektrolyse forsøg
En Power to X reaktion: Hvor vand spaltes til hydrogen og oxygen ved hjælp af en elektrisk strøm
11. Power to X – Artikel
Power to X er en række teknologier, der omdanner overskydende elektricitet til forskellige kemiske molekyler, som kan “bære” energien.
10. Hjemmeopgave
Tal med en ven eller et familliemedlem om, hvordan I tror man kan gemme overskudenergi fra vindmøller og solceller til dage uden vind og sol?
9. Det kemiske carbonkredsløb
Hvordan kobles det kemiske symbolsprog med modellen af carbonkredsløbet
2.17. Påvisning af sukkerstoffer
Eksperiment om påvisningen og nedbrydningen af kulhydrater
2.16. Figurer kulhydrater
Kulhydraters opbygning, egenskaber og analysemetoder
2.15. Umættet fedt i planteolier
Eksperiment hvor to forskellige olier undersøges for, hvor umættede de er i forhold til hinanden
2.14. Fedt i chips
Eksperiment om at måle mængden af fedt i chips
2.13. Figurer fedtstoffer
Til fælles gennemgang af fedtstoffer
3.11 Forsøg: Hvor længe kan mad holde sig under forskellige forhold
Forsøg om, hvor længe fødevarer kan holde sig hvis køleskab og fryser ikke virker
4.6 Eksperiment med solceller
Design eksperimentel undersøgelse af solintensiteten som rammer en solcelle
8,3 Hvordan virker et biogasanlæg?
Tegn og forklar
8,2 Forsøg med biogasproduktion
Lav jeres eget biogas
8,1 Energi ud af bioaffald
Øvelse og diskussion om brug af bioaffald
8. Forbrændingsreaktioner
Første delforsøg: At observere nogle forbrændingsreaktioners flamme dannes sod eller ej?
Andet delforsøg: Masseændring ved afbrænding af et fyrfadslys.
1.6 Portfolio
Opsamling på dagens arbejde
7. Påvisning af CO2 i udåndingsluft
Forsøg med udåndingsluft og pH-indikator
4.5 Afbrænding af gas
Eksperiment med afbrænding af biogas
6. Demoforsøg med pH-indikator
Påvisning af CO2 ved hjælp af bromthymolblåt, NaOH og HCl
5. Hjemmeopgave
Tænk over hjemmefra, hvor træet bliver af når vi brænder det af?
3.5 Hvad er dit klimaaftryk?
Hver elev regner på sit klimaaftryk
6.1 Anbefalinger til et bedre madforbrug
Lav en kort tekst eller en poster, der kan gøre, at andre får et bedre madforbrug.
1.5 Dilemmaøvelse
Hvem bærer ansvaret for en bæredygtig udvikling?
4.4 Solcellers energiproduktion
Feltarbejde om Solen og solcellers energiproduktion målt med håndpyranometer
1.4 Klimaforandringer
Om verdens klimaudfordringer og relevante klimaindsatser
4,4 Hvordan skal vi plante? (del 2/2)
Elevdesignet eksperiment med vækst af karse
4,3 Hvordan skal vi plante? (del 1/2)
Elevdesignet eksperiment med vækst af karse
4,2 Hvordan virker planter
Forsøg med spinatblade – fotosyntese og respiration
6.2 Et realistisk fremtidigt madforbrug
Med din viden om mad og madproduktion skal du vurdere, hvordan du bør spise i fremtiden.
6.1 Dit eget forbrug
Refleksionsøvelse over konkrete tiltag, der kan ændre dit madforbrug.
5.7 Diskussion af fremtidens fødevarer ift. CO2-udledning
Hvordan kan man reducere udledningen af CO2 i forbindelse med madproduktion – gennem foder eller ændrede vaner hos forbrugerne?
5.6 Tang og CO2
Diskussion af tangs evne og muligheder for at optage CO2 fra atmosfæren.
5.4 Smag på tang
Øvelse med smagning på tang og diskussion af tang som fremtidens fødevare.
5.2 Tang som fødevareløsning
Gruppearbejde om tangs løsning på forskellige problemstillinger.
5.1 Hvad spiser man i andre lande?
Diskussion af alternative fødevarer.
4.14 Jord og carbonkredsløbet
Gravning af hul og diskussion af jords rolle i carbonkredsløbet.
4.13 Regnskovsfældning og Google Earth
Kortøvelse med fældning af regnskov og carbonkredsløbet.
4.12 Regnskoven og carbonkredsløbet
Hvordan passer regnskoven og dens afbrænding ind i carbonkredsløbet?
4.10 Feltarbejde med palmeolie
Undersøgelse af produkter med palmeolie i det lokale supermarked.
4.9 Introduktion til palmeolie
Se på brugen af palmeolie og konsekvenserne for verdens regnskove.
4.8 Hvad kræves for at producere 1 kg oksekød?
Læs artikel og diskutér kødproduktionens konsekvenser for miljøet.
4.7 Skal man blive vegetar?
Se videoklip og diskutér hvor meget det egentlig batter for klimaet at blive vegetar.
4.6 Hvor meget vand bruger du?
Lav beregning af dit personlige vandforbrug.
4,1 Planternes rolle i carbonkredsløbet
Øvelse om carbonkredsløbet
4.3 Opgaver om energi
Kemisk-, termisk- og elektrisk energi
4. Reaktioner hvor der dannes CO2
Øvelse med afstemning af kemiske reaktioner
3.4 Podcast om energilagring
Vi hapser løs af naturens store energilagre – nu må vi lære, hvordan vi selv kan gemme energi!
4.5 Vandforbrug og fødevareproduktion
Hvor meget vand bruges der til at producere den mad, der findes i dit køleskab?
4.5 Madspild og biogas
Regneøvelse om det mad, der smides ud, kan dække Danmarks behov for biogas.
4.4 Hvor meget energi bruger en ko?
Beregninger på, hvor mange mennesker, der kan leve af den mad, en ko spiser.
4.4 Transport af fødevarer
Hvor meget CO2 udledes der ved transport af fødevarerne i dit køleskab?
4.3 Hvor i verden kommer din mad fra?
Øvelse med verdenskort og fordeling af egne køleskabsvarer.
4.3 Kulafbrænding og CO2-udledning
4.2 Forsøg med drivhuseffekt og CO2
Forsøg, der viser, hvordan temperaturen påvirkes af en øget koncentration af CO2.
4.1 Fødevarers klimabelastning
Beregninger på klimabelastningen af indholdet i dit køleskab.
4.1 Hvad indeholder dit køleskab?
Hvilke madvarer er der i dit køleskab og hvor kommer de fra?
4.0 Bæredygtighedsbegrebet
Samspillet mellem økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.
3.3 Trappeløb
Forsøg med trappeløb, beregning af elevs effekt og energiforbrug.
3.2 Afbrænding af en peanut
Opvarm vand ved at brænde en peanut. Lav beregninger på energi og nyttevirkning.
3.1 Hvad er energi?
Oversigt over energiformer.
2.12. Undersøgelse af fedtstoffer i din mad
Kig på varedeklarationer for fedt
2.12.1 Varedeklaration fedtstoffer
Reserve varedeklarationer
2.11. Hvad er fedtsyrer og hvordan kan de undersøges?
Opgaver om fedtstoffer
2.10.1 Tekst om fedtstoffer
Teksten til læseøvelse om fedtstoffer
5.2 Genanvendelse af varmeenergi i sten
Hvor stort et varmelager af sten skal der til for at dække gymnasiets varmeforbrug?
2.10. Læseøvelse om fedtstoffer
Faglig læsning og diskussion af tekst om fedtstoffer
2.9. Polaritet af stoffer
Øvelse om stoffers strukturs betydning for blandbarhed
1.3 Sandt eller falskt?
Forøvelse til video om klimaforandringer
2.8. Fysiske og kemiske egenskaber for molekyler og ioner
Øvelse om forskel på at blande og reagere
4.2 Energiformer og energiomdannelser
Puslespil med energiomdannelser
3.3 Grafanalyse
Sammenligning af CO2-niveauet i atmosfæren med gennemsnitstemperaturen på Jorden
2.7. DEMO om blandinger
Demonstrationsforsøg omkring blandinger af forskellige typer af stoffer
2.3 Energisystemet lige nu
Oversigt over produktion af elektricitet i Danmark lige nu
6.3 Er du klar til NV-eksamen?
Test din viden om forløbet i klimaspillet
3.Afstemningsleg med kemiske reaktioner
Aktivering af elever med afstemningsregler
3.2 Sandt eller falskt?
Forøvelse til graf-analyse og podcast om energilagring
2. Afstemning af reaktioner
Video som gennemgår reglerne for afstemning af kemiske reaktioner.
2.2 Vedvarende energikilder 2
Skab overblik over de vedvarende energikilder
2.6.1 Tillæg til forsøg om blandbarhed
Varedeklaration af de anvendte stoffer
3.1 Klimaaftryk og klimaneutralitet
Opsamling på hjemmeopgave og begrebsafklaring
1.2 Hvad er naturvidenskabeligt grundforløb?
Præsentation af rammerne og de faglige forløb
1.1 Hvad er vigtigst for dig?
Aktivitet om forventninger til undervisning i naturvidenskab i gymnasiet
2.6. Blandbarhed af stoffer
Eksperiment om blandbarhed af stoffer
2.1 Vedvarende energikilder 1
Opsamling på hjemmeopgave
2.5. Sikkerhed i laboratoriet
Hvordan arbejder man i et laboratorium.
1. Hvad er CO2
Information om kemiens symbolsprog
At forstå molekylets opbygning samt, hvordan man i kemifaget bruger fagord til at beskrive molekyler.
2.4. Introduktion, atomer, ioner og molekyler
Præsentation til fælles gennemgang af teori og øvelser om kemis rolle, atomet, ioner og molekyler
4.1 Gymnasiets energiforbrug
Specifikation for gymnasiets forbrug af el, vand og varme
6.2 Produktion af poster
Videregivelse af viden i kort og præcis oversigtsform
2.4 Sammensæt en dagsmenu
Sammensæt en menu, der giver korrekt energimængde på en dag.
5.1 Energilagring i sten
Video og spørgsmål om lagring af overskudsenergi
2.3. Hvad ved du om kemiske forbindelser?
Undersøgelse af kemiske forbindelsers formel og opbygning
2.0 Hjemmeopgave
Samtaler hjemmefra om vedvarende energikilder
2.3 Energi i fødevarer
Her skal I se på fordelingen af energigivende næringsstoffer.
2.2 Hvad kræver det at lave en oksekødsbøf?
Diskutér, hvordan miljøet påvirkes ved kødproduktionen.
2.2 Energiforbrug ved bevægelse og energi i mad
Læs om kroppens energiforbrug ved bevægelse og energiindholdet i forskellige fødevarer.
3.10 Læsning+opgave – 2 artikler om håndtering af fødevarer i køkkenet.
Læs en tekst og forklar den for en makker
3.0 Hjemmeopgave
Om klimaaftryk og klimaneutralitet
3.10 Forsøg: Hvordan bygger man det mest jordskælvssikrede hus af sugerør
Eksperiment, hvor du skal bygge det mest jordskælvssikre hus af sugerør
2.2. Hvad ved du om kemiske skrivemåder?
Undersøge regler og forståelse for kemiske formler
3.9 Fødevarer med forskellig holdbarhed
Diskussion i klassen om fødevarers holdbarhed
3.9 Forsøg: Fundamentets dybde og sikring mod jordskælv
Eksperiment om, hvordan fundamenters dybde kan sikre mod jordskælv
3.8 Forsøg – Hvordan finder jeg rent vand efter et jordskælv?
Forsøg der handler om at finde rent vand, hvis vandhanen ikke virker efter et jordskælv. Agarplader skal laves klar inden.
3.8 Forsøg: Sikring mod jordskælv med fleksible fundamenter
Eksperiment om, hvorvidt bevægelige fundamenter kan bruges som jordskælvssikring
2.1 Gæt et makronæringsstof
Du skal diskutere hvilke næringsstoffer der er i en madvare
3.7 Video – jordskælvssikring af bygninger “Earthquake proof buildings”
Filmen viser tre forskellige teknikker til at gøre bygninger mere sikre mod jordskælv
3.7 Læsning om bakterier læs og del
Læsning i par
2.9 Undersøgelse: Tsunamivarsling i Det Indiske Ocean
Beregning af, hvornår forskellige lande blev ramt af tsunamien i 2004
5.0 Hjemmeopgave
Medbring en sten på 50-100 gram og skriv navn på
3.6 udsagn om bakterier – rejs dig op/bliv siddende
Introduktion til bakterier ud fra udsagn
3.6 Rollelæsning – varsling af jordskælv (Rollelæsning)
Læs om, hvordan man kan formindske skaderne fra jordskælv i fremtiden
6.1 NV-eksamen
Hvordan går du til eksamen og hvordan bliver du bedømt
2.1 Energiomsætning
Småforsøg, der viser forskellige energiomdannelser.
2.8 Undersøgelse – Den geologiske tidsrejse
Undersøgelse af digitale kort
2.7 Tsumaniundersøgelse i en tagrende
En tsunami opstår når en dybvandsbølge nærmer sig stranden. I dette forsøg skal I undersøge sammenhængen mellem bølgehastighed og vanddybde.
2.1 Split en burger ad
Undersøg hvilke processer, der ligger bag produktionen af en burger.
2.6 Videoforklaring af tsunamiers opståen
Video der forklarer hvad der sker, når to tektoniske plader flytter sig
2.5 Genopfriskning og aktivering af fagord og forforståelse
Genopfriskning af fagord og fagbegreber vha. billedcollagen fra introduktionsøvelsen
2.4 Hvor knækker pladen
Dette forsøg handler om at undersøge, om man kan forudsige, hvor og hvornår en lasagneplade knækker, når den bliver bøjet.
2.3 Hvordan opstår jordskælv og tsumanier
Læsning og forklaring i makkerpar med brug af fagord.
2.1. Hvad ved du om atomet?
Aktiver forforståelse om atomet
2.2 Opsamling på hjemmeopgaven “Undersøg verdenskort”
1.0 Hjemmeopgave
Hvad er vigtigst i undervisningen i naturvidenskab for dig?
3.5 Kan man forudsige en naturkatastrofe?
Fælles diskussion af, hvilke naturkatastrofer man kan forudsige
3.5 Forsøg – Hvordan påvirkes grøntsager af saltvand
I dette forsøg skal du undersøge, hvordan grøntsager ændrer sig i saltvand og ferskvand
1.99 Portfolio
Du skal reflektere over det, du har lært i dette modul.
3.4 Undersøgelse med MiljøGIS: Hvordan vil dit lokalområde blive påvirket af en tsunami? + Miniforsøg
Undersøgelse af kort og et forsøg der handler om, hvordan dit lokalområde vil blive påvirket af et jordskælv og en tsunami.
3.4 Forsøg – kan planter modstå saltvand fra en tsunami
Forsøg der handler om, hvordan saltvand påvirker karseplanter.
2.1 Hjemmeopgave: undersøg verdenskort
Hjemmeopgave med verdenskort over tektoniske plader
1.4 Smag på klimavenlig mad
I skal smage på klimavenlig mad
3.3 Kortanalyse – hvor mange mennesker bor ved jordskælvszoner?
Undersøgelse af befolkningstæthed og jordskælv med digitale kort
1.2 Hvorfor ønsker vores hjerne kød/umami?
Du skal se en video
1.1 Hvordan smager vi på mad?
Du skal lære om sanser og smage på mad
3.3 Aktivt illustrationsforsøg om diffusion.
Eksperiment, hvor elever skal bevæge sig tilfældigt rundt for at vise hvordan diffusion foregår
4.0 Hjemmeopgave
Om energiformer og enheder
3.2 Øvelse: Research to og to om befolkningstæthed
Research i par om befolkningstæthed
0.Hjemmeopgave
Samtale hjemmefra om, hvor CO2 kommer fra.
3.2 Læs og tegn: Hvordan kommer vand ind og ud af planteceller
Læsning og tegning om hvordan vand bevæger sig ind og ud af planteceller
1. 1. Brainstorm om mad og kemi
Øvelse til aktivering af forforståelse
1.5 Liste over mad det sidste døgn
En kort skriveøvelse, der giver overblik over det mad, du har spist det sidste døgn.
1.4 Hvorfor skal man overhovedet spise?
Refleksion over hvad kroppen bruger mad til.
3.1 Hvad har en plante brug for, for at kunne leve?
Snak om hvad planter har brug for ud fra billeder
3.1 Opvarmningsøvelse: Jordskælvszoner og befolkningstæthed
Opvarmningsøvelse om sammenhængen mellem jordskælvszoner og befolkningstæthed
1.3 Hvad ved du om madproduktion og forurening?
Lav en ordsky om madproduktion.
1.2 Hvad tænker du på, når du hører ordet mad?
Du skal skrive associationer til ordet mad