Produktion af poster
Videregivelse af viden i kort og præcis oversigtsform.
Kompetence: Informationssøgning og fagbegreber
NV-eksamen
Hvordan går du til eksamen og hvordan bliver du bedømt
3.1. Figurer energi i kosten
Gennemgang af energiomsætning i kroppen set med kemiske øjne.
2.18. Figurer protein
Kan bruges til gennemgang af opbygning og nedbrydningen af proteiner
4.7 Geotermisk energi
Kan vi bruge geotermisk fjernvarme til gymnasiet?
4.6 Artikellæsning
Hvordan redegør man?
4.5 Solceller på gymnasiets tag
Hvor meget af gymnasiets energiforbrug kan dækkes af energi fra solceller?
4.4 solcelleenergi
Hvordan udnytter vi solens energi?
4.3 Drivhuseffekten
Hvordan fungerer drivhuseffekten og hvad er varmestråling?
Arbejdsark til fedt og sæbe
Arbejdsark med opgaver, hvor eleverne skal arbejde med strukturerne af fedtstoffer
3.1b Hvordan forstår man en stregformel?
Eleverne lærer at tegne en stregformel.
3.1a Hvordan læser du en kemisk formel?
Kompendium til at læse et kemisk formel
4.1 Solens energi
Solens energilagring på jorden
8,5 Artikellæsning
Hvad vil det sige at redegøre?
3.6 Hvor rent er mit vand?
Eleverne smager sig frem til om de kan bestemme hvor rent vand er? Der undersøges desuden uden om alle elever kan smage det samme?
4.2. Kemiske reaktioner og afstemning
Øvelse om at afstemme reaktioner
4.3 Hvordan kan vi bedre sikre os mod katastrofer i fremtiden
Eleverne arbejder med hvordan andre lande laver jordskælvssikring og hvordan de selv kan forberede sig på kriser i Danmark.
4.2 Planlæg en info-kampagne eller din studietur
Eleverne skal planlægge en info-kampagne om jordskælv eller tsunamier- eller de skal planlægge en studietur for deres klasse til et jordskælvsudsat land
3.5 Læseøvelse- Verdens første seismometer
Lad eleverne læse en artikel om verdens første seismometer fra Kina og overveje hvordan det apparat kan have virket og hvilke anvendelser det kunne have haft.
1.3 Brug af fagord i nyhedsmedier om jordskælv og tsunamier
Eleverne skal undersøge hvilke ord der bruges af nyhedsmedier, når de rapporterer om jordskælv og tsunamier.
1.2 Ord og fagord om jordskælv og tsunamier på Sociale Medier
Hvilke ord bliver der brugt på sociale medier, når der lægges billeder og videoer op om jordskælv og tsunamier
1.1 Introduktion og billedcollage
Aktiver elevernes for-forståelse vha. billedcollager
4.2 Hvorfor er rødt kød dårligt for miljøet?
Du skal se en kort video
4.1 Er din og gruppens aftensmad klimavenlig?
I skal beregne, om jeres aftensmad er klimavenlig
3.5 Blodsukkerbalancespil
Gruppen skal tegne en graf over blodsukker
3.4 Hvad ved du om sukkersyge?
Multiple choice om blodsukker
3.3 Blodsukkermåling på 4 testpersoner
I skal måle blodsukker og lave spil
3.2 Tegn fordøjelseskanalen
Du skal tegne fordøjelseskanalen og polysakkaridernes nedbrydning
3.1 Energifordeling i din McDonalds menu
Du skal beregne energifordeling i en McDonalds Menu
2.5 Tegn et Fedtstof
Tegn fedtstoffer
2.2 Løb og beskriv et karbohydrat
Lær at tegne og beskrive karbohydrater
13. hjemmeopgave
CO2 fangst sker ved en kemisk proces, hvor CO2-molekylerne vaskes ud af røggas, og bindes i en væske.
Se hjemme kort video der forklare processen.
11. Power to X – Artikel
Power to X er en række teknologier, der omdanner overskydende elektricitet til forskellige kemiske molekyler, som kan “bære” energien.
10. Hjemmeopgave
Tal med en ven eller et familliemedlem om, hvordan I tror man kan gemme overskudenergi fra vindmøller og solceller til dage uden vind og sol?
2.16. Figurer kulhydrater
Kulhydraters opbygning, egenskaber og analysemetoder
6.1 NV-eksamen
Hvordan går du til eksamen og hvordan bliver du bedømt
6.2 Produktion af poster
Videregivelse af viden i kort og præcis oversigtsform
5.2 Genanvendelse af varmeenergi i sten
Hvor stort et varmelager af sten skal der til for at dække gymnasiets varmeforbrug?
5.1 Energilagring i sten
Video og spørgsmål om lagring af overskudsenergi
4.6 Eksperiment med solceller
Design eksperimentel undersøgelse af solintensiteten som rammer en solcelle
4.5 Afbrænding af gas
Eksperiment med afbrænding af biogas
4.2 Energiformer og energiomdannelser
Puslespil med energiomdannelser
4.0 Hjemmeopgave
Om energiformer og enheder
4.1 Gymnasiets energiforbrug
Specifikation for gymnasiets forbrug af el, vand og varme
2.12. Undersøgelse af fedtstoffer i din mad
Kig på varedeklarationer for fedt
3.5 Hvad er dit klimaaftryk?
Hver elev regner på sit klimaaftryk
3.4 Podcast om energilagring
Vi hapser løs af naturens store energilagre – nu må vi lære, hvordan vi selv kan gemme energi!
3.3 Grafanalyse
Sammenligning af CO2-niveauet i atmosfæren med gennemsnitstemperaturen på Jorden
3.1 Klimaaftryk og klimaneutralitet
Opsamling på hjemmeopgave og begrebsafklaring
6.1 Anbefalinger til et bedre madforbrug
Lav en kort tekst eller en poster, der kan gøre, at andre får et bedre madforbrug.
4.5 Madspild og biogas
Regneøvelse om det mad, der smides ud, kan dække Danmarks behov for biogas.
4.4 Hvor meget energi bruger en ko?
Beregninger på, hvor mange mennesker, der kan leve af den mad, en ko spiser.
4.3 Kulafbrænding og CO2-udledning
3.2 Afbrænding af en peanut
Opvarm vand ved at brænde en peanut. Lav beregninger på energi og nyttevirkning.
3.1 Hvad er energi?
Oversigt over energiformer.
2.4 Sammensæt en dagsmenu
Sammensæt en menu, der giver korrekt energimængde på en dag.
2.3 Energi i fødevarer
Her skal I se på fordelingen af energigivende næringsstoffer.
2.2 Energiforbrug ved bevægelse og energi i mad
Læs om kroppens energiforbrug ved bevægelse og energiindholdet i forskellige fødevarer.
6.2 Et realistisk fremtidigt madforbrug
Med din viden om mad og madproduktion skal du vurdere, hvordan du bør spise i fremtiden.
6.1 Dit eget forbrug
Refleksionsøvelse over konkrete tiltag, der kan ændre dit madforbrug.
3.0 Hjemmeopgave
Om klimaaftryk og klimaneutralitet
1.4 Klimaforandringer
Om verdens klimaudfordringer og relevante klimaindsatser
5.7 Diskussion af fremtidens fødevarer ift. CO2-udledning
Hvordan kan man reducere udledningen af CO2 i forbindelse med madproduktion – gennem foder eller ændrede vaner hos forbrugerne?
5.4 Smag på tang
Øvelse med smagning på tang og diskussion af tang som fremtidens fødevare.
5.2 Tang som fødevareløsning
Gruppearbejde om tangs løsning på forskellige problemstillinger.
2.13. Figurer fedtstoffer
Til fælles gennemgang af fedtstoffer
2.11. Hvad er fedtsyrer og hvordan kan de undersøges?
Opgaver om fedtstoffer
2.10.1 Tekst om fedtstoffer
Teksten til læseøvelse om fedtstoffer
2.10. Læseøvelse om fedtstoffer
Faglig læsning og diskussion af tekst om fedtstoffer
2.9. Polaritet af stoffer
Øvelse om stoffers strukturs betydning for blandbarhed
2.8. Fysiske og kemiske egenskaber for molekyler og ioner
Øvelse om forskel på at blande og reagere
5.1 Hvad spiser man i andre lande?
Diskussion af alternative fødevarer.
4.14 Jord og carbonkredsløbet
Gravning af hul og diskussion af jords rolle i carbonkredsløbet.
4.13 Regnskovsfældning og Google Earth
Kortøvelse med fældning af regnskov og carbonkredsløbet.
8,3 Hvordan virker et biogasanlæg?
Tegn og forklar
8,1 Energi ud af bioaffald
Øvelse og diskussion om brug af bioaffald
4.12 Regnskoven og carbonkredsløbet
Hvordan passer regnskoven og dens afbrænding ind i carbonkredsløbet?
2.2 Vedvarende energikilder 2
Skab overblik over de vedvarende energikilder
4.9 Introduktion til palmeolie
Se på brugen af palmeolie og konsekvenserne for verdens regnskove.
2. Afstemning af reaktioner
Video som gennemgår reglerne for afstemning af kemiske reaktioner.
4.7 Skal man blive vegetar?
Se videoklip og diskutér hvor meget det egentlig batter for klimaet at blive vegetar.
4.6 Hvor meget vand bruger du?
Lav beregning af dit personlige vandforbrug.
2.0 Hjemmeopgave
Samtaler hjemmefra om vedvarende energikilder
0.Hjemmeopgave
Samtale hjemmefra om, hvor CO2 kommer fra.
4.5 Vandforbrug og fødevareproduktion
Hvor meget vand bruges der til at producere den mad, der findes i dit køleskab?
4.3 Opgaver om energi
Kemisk-, termisk- og elektrisk energi
3.10 Læsning+opgave – 2 artikler om håndtering af fødevarer i køkkenet.
Læs en tekst og forklar den for en makker
3.7 Læsning om bakterier læs og del
Læsning i par
1.2 Hvorfor ønsker vores hjerne kød/umami?
Du skal se en video
3.2 Læs og tegn: Hvordan kommer vand ind og ud af planteceller
Læsning og tegning om hvordan vand bevæger sig ind og ud af planteceller
4.3 Hvor i verden kommer din mad fra?
Øvelse med verdenskort og fordeling af egne køleskabsvarer.
2.6 Videoforklaring af tsunamiers opståen
Video der forklarer hvad der sker, når to tektoniske plader flytter sig
1.1 Hvordan smager vi på mad?
Du skal lære om sanser og smage på mad
3.7 Video – jordskælvssikring af bygninger “Earthquake proof buildings”
Filmen viser tre forskellige teknikker til at gøre bygninger mere sikre mod jordskælv
2.3. Hvad ved du om kemiske forbindelser?
Undersøgelse af kemiske forbindelsers formel og opbygning
4.0 Bæredygtighedsbegrebet
Samspillet mellem økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.
2.3 Hvordan opstår jordskælv og tsumanier
Læsning og forklaring i makkerpar med brug af fagord.
3.3 Kortanalyse – hvor mange mennesker bor ved jordskælvszoner?
Undersøgelse af befolkningstæthed og jordskælv med digitale kort
2.2. Hvad ved du om kemiske skrivemåder?
Undersøge regler og forståelse for kemiske formler
4,1 Planternes rolle i carbonkredsløbet
Øvelse om carbonkredsløbet
3.2 Øvelse: Research to og to om befolkningstæthed
Research i par om befolkningstæthed
4.8 Hvad kræves for at producere 1 kg oksekød?
Læs artikel og diskutér kødproduktionens konsekvenser for miljøet.
2.1. Hvad ved du om atomet?
Aktiver forforståelse om atomet
2.8 Undersøgelse – Den geologiske tidsrejse
Undersøgelse af digitale kort